Vi har kortlagt dine tanker og din adfærd på nettet

Mediet over dem alle på danske breddegrader er internettet.

60 procent af online-danskerne vil således hellere undvære fjernsynet end deres computer med internet-adgang. 74 procent sender tankerne mod nettet, når de er på ferie. Og 39 procent føler sig direkte afhængige af internettet.

Det viser en undersøgelse foretaget af Computerworld i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds, der har spurgt over 1.000 danskere om deres adfærd, tanker og følelser for internettet.