Brugeranmeldelser hitter

 

Vi stoler på brugeranmeldelser på nettet

Når vi går på nettet for at handle, skeler vi ofte til de kommentarer, som hjemmesiden har fået af andre kunder.

Anmeldelserne er med til at gøre os trygge i købssituationen. Og de betyder mere for os end eksempelvis retten til at fortryde et køb.

Netkunder lytter til hinanden
De anmelder hjemmesider, som andre benytter sig af, inden de selv køber ind.

Internethandlende vil gerne vide, om en hjemmeside leverer den vare, de lover - til tiden og til den rette pris. Flere anmelder en side - og det er et vigtigt redskab for andre kunder.

Blandt andet har følgende hjemmesider brugeranmeldelser:

  • Trustpilot.dk: Dansk side med flere produkter.
  • Tripadvisor.dk: Globalt anmeldelsessite for rejser, hoteller, restauranter mm.
  • Alatest.dk: Anmeldelser og prissammenligninger af især forbrugerelektronik.
  • Pricerunner.dk: Anmeldelser og sammenligninger af priser.
  • Anmeldhaandværker.dk: Vurderinger af håndværkeres arbejde.

(Kilde: Forbrugerrådets blad Tænk)

Netkøb afspejler det virkelige liv
Vi spørger venner og familie til råds omkring, hvor det er bedst at shoppe, og hvilke produkter der er gode, siger direktør Steen Trier fra netauktionen QXL, der står bag undersøgelsen.

Tre ud af fire
der går ind og handler på netauktionen, benytter karaktersystemer som den vigtigste faktor for, hvad der gør QXL til en sikker handelsplads på nettet. Og lignende karakterer bruger man på en række andre hjemmesider.

De fleste har tillid
Ifølge Forbrugerrådets blad, Tænk, læser hver tredje dansker brugeranmeldelser på nettet, og af dem bliver de 93
procent påvirket af andres bedømmelse, før de bestemmer sig for at købe en vare.

Tænks analyse viser
at 98 procent har tillid til brugeranmeldelserne. Og 94 procent havde læst brugeranmeldelsen, inden de købte en vare.

Karaktersystemet
er rygraden i enhver sikker handelsplatform. Det giver nemlig køberne mulighed for at danne sig et indtryk af sælgerne, før de handler, siger Steen Trier i en kommentar til undersøgelsen og fortsætter - Uddelingen af karakterer er lidt som en Smiley-ordning.

På andenpladsen
over, hvad kunderne ser efter, inden de køber på nettet, kommer netsidernes validering af køberne og sælgernes identitet, så alle handlende er, hvem de udgiver sig for at være. Det mener 56 procent er vigtigt.

På tredjepladsen
Retten til at fortryde et køb kommer først på en tredjeplads, hvor 44 procent mener, at det er vigtigt.

QXL har spurgt mere end 1000 brugere af deres netauktion.

Artikel fra Ritzau